Hvor mange lektioner ?
Hvor undervises der ?
Hvem underviser?
Hvordan foregår det ?
Hvad koster det ?
Yderligere information

Arbejdsrettet danskundervisning til udenlandske medarbejdere

Den stadig faldende ledighed på det danske arbejdsmarked betyder at mange virksomheder rekrutterer arbejdskraft fra blandt andet Tyskland og Polen. En væsentlig faktor for at deres arbejdsforløb i Danmark bliver succesfuldt er at de bliver fortrolige med det danske sprog.

IBL Sprogservice tilbyder særlig tilrettelagt undervisning for udlændinge der er i arbejde. Danskundervisningen tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder og virksomhedens behov for sproglig og faglig kvalificering.

PROFESSIONALISME, KVALITET og FLEKSIBILITET

Hos os er der ingen faste datoer for kursusstart. Alle undervisningsforløb planlægges individuelt og fleksibelt i samarbejde med virksomheden. Vi tilbyder dansk ”ud af huset” – også for små hold, hvor vores lærere underviser i virksomheden. Alternativt kan undervisningen foregå i vores lokaler i Horsens og Vejle.

IBL kan gøre brug af en særlig støtteordning, der betyder at virksomheden i mange tilfælde kan opnå tilskud til et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, der inkluderer 75 holdlektioner. Med det antal lektioner, der typisk vil forløbe over 15 uger med fem lektioner ugentlig, opnås et pænt kendskab til det danske sprog, samfundsforhold og særlig til virksomhedens kultur og faglige terminologi.

KONKURRENCEDYGTIGE PRISER

Den samlede pris for forløbet afhænger af, hvor mange kursister der er på et hold.

I mange tilfælde er det faktisk muligt at iværksætte et, stort set omkostningsfrit kursusforløb for virksomheden.

Kontakt os endelig – så laver vi en beregning for din virksomhed.

IBL SPROGSERVICE
iblsprog@iblsprog.dk
Tlf.: 7572 4333
VEJLE
Hjulmagervej 4A
7100 Vejle
HORSENS
CASA Arena / skybox 7
8700 Horsens
KØBENHAVN
Sluseholmen 2-4
2450 København SV