Arbejdsrettet danskundervisning til udenlandske medarbejdere

I en globaliseringstid hvor arbejdsgrænserne bliver mere og mere flydende, og hvor mange medarbejdere bliver udstationeret rundt omkring i hele verdenen, er det vigtigt at have de sproglige kompetencer på plads. Det gælder også de udenlandske medarbejdere, der kommer til Danmark for at arbejde. 

En væsentlig faktor for at deres arbejdsforløb i Danmark bliver succesfuldt, er at de bliver fortrolige med det danske sprog.

IBL Sprogservice tilbyder særlig tilrettelagt undervisning for udlændinge, der skal arbejde i Danmark. Danskundervisningen tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders og virksomhedens sproglige behov.

 

BEGYNDER-DANSK FOR FORRETNINGSFOLK
Vores tilgang til arbejdsrettet danskundervisning, er at undervisningsmaterialet bliver så forretningsorienteret som muligt. Derfor har vi udviklet vores eget materiale Begynder-dansk for forretningsfolk, der specifikt henvender sig til udenlandske medarbejdere, der skal lære dansk og om dansk arbejdskultur. Eksemplerne i bogen tager udgangspunkt i konkrete arbejdsrelaterede situationer og belyser samtidigt nogle af de generelle kulturelle forhold, der findes på danske arbejdspladser.

 

PROFESSIONALISME, KVALITET og FLEKSIBILITET
Hos os er der ingen faste datoer for kursusstart. Alle undervisningsforløb planlægges individuelt og i samarbejde med virksomheden. Fleksibilitet er vores nøgleord, så hvis du ikke har mulighed for, at undervisningen foregår i vores lokaler i Vejle, Horsens eller København, tilbyder vi, at underviserne kommer ud i virksomheden.

IBL kan gøre brug af en særlig støtteordning, der betyder, at virksomheden i mange tilfælde kan opnå tilskud til et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, der inkluderer 75 holdlektioner. Med det antal lektioner, der typisk vil forløbe over 15 uger med fem lektioner ugentlig, opnås et pænt kendskab til det danske sprog, samfundsforhold og til virksomhedens kultur og faglige terminologier.

 

KONKURRENCEDYGTIGE PRISER
Den samlede pris for forløbet afhænger af, hvor mange kursister der er på et hold.

I mange tilfælde er det faktisk muligt at iværksætte et næsten omkostningsfrit kursusforløb for virksomheden.

Kontakt os – så laver vi en beregning for din virksomhed.

 

IBL SPROGSERVICE
iblsprog@iblsprog.dk
Tlf.: 7572 4333
VEJLE
Hjulmagervej 4A
7100 Vejle
HORSENS
CASA Arena / skybox 7
8700 Horsens
KØBENHAVN
Sluseholmen 2-4
2450 København SV